Ansættelsestilbud – skabelon

Præsentation

Ansættelsestilbuddet (eller hensigtserklæringen om ansættelse) er et dokument, hvormed en arbejdsgiver over for en kandidat tilkendegiver sin hensigt om at ansætte vedkommende på nærmere angivne vilkår, inden den formelle ansættelseskontrakt er udarbejdet og underskrevet. Det er et prækontraktuelt dokument og skal ikke forveksles med selve ansættelseskontrakten. Retsgrundlag: ansættelsestilbuddet reguleres af aftalelovens almindelige regler om tilbud og accept (lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016, § 1-9). Et tilbud er som udgangspunkt bindende for afgiveren, indtil det afvises eller den fastsatte acceptfrist udløber uden accept (§ 2-3). Kandidatens rettidige accept inden for fristen bringer i princippet en aftale i stand på de i tilbuddet angivne vilkår. Ansættelsestilbuddet erstatter dog ikke den formelle ansættelseskontrakt: når kandidaten har accepteret, skal arbejdsgiveren udarbejde en fuldstændig ansættelseskontrakt, der opfylder de krav til skriftlige ansættelsesvilkår, som følger af ansættelsesbevisloven (lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010) senest en måned efter tiltrædelsen. I det omfang stillingen er omfattet af funktionærbegrebet, vil den efterfølgende kontrakt desuden være underlagt funktionærlovens ufravigelige minimumsbeskyttelse. Forbehold: ansættelsestilbuddet angiver typisk en række forbehold, der skal være opfyldt, før tilbuddet bliver endeligt bindende — for eksempel indhentelse af tilfredsstillende referencer, en baggrundskontrol, eller bestyrelsens eller en overordnet leders endelige godkendelse. Så længe et forbehold ikke er opfyldt, er arbejdsgiveren ikke endeligt forpligtet. Acceptfrist: for at undgå usikkerhed om, hvor længe tilbuddet står ved magt, bør arbejdsgiveren altid angive en konkret acceptfrist, jf. aftalelovens § 2-3. Accepterer kandidaten ikke inden fristens udløb, bortfalder tilbuddet, og arbejdsgiveren er ikke længere bundet af det. Ikke-bindende karakter indtil formel kontrakt: ansættelsestilbuddet bør udtrykkeligt angive, at det ikke i sig selv udgør den endelige ansættelseskontrakt, og at ansættelsesforholdet først endeligt formaliseres, når parterne har underskrevet en fuldstændig kontrakt i overensstemmelse med ansættelsesbevisloven. Væsentlige elementer: parternes identitet, den tilbudte stilling, foreslået løn og foreslået startdato, eventuelle forbehold, acceptfrist, og en klar angivelse af, at tilbuddet ikke er bindende som endelig ansættelseskontrakt før underskrift af denne. Hvornår anvendes det: når en arbejdsgiver ønsker at binde en kandidat til en fremtidig ansættelse, mens de sidste formaliteter (referencer, godkendelser) afklares, uden endnu at udarbejde den fulde ansættelseskontrakt. Almindelige fejl: at udforme tilbuddet så det reelt fremstår som en bindende endelig kontrakt uden forbehold, manglende angivelse af en klar acceptfrist, og at glemme efterfølgende at udarbejde den formelle ansættelsesbevisloven-kontrakt, når kandidaten har accepteret tilbuddet.