Før eIDAS havde hver medlemsstat i Den Europæiske Union sin egen regulering af elektroniske signaturer, hvilket skabte en juridisk fragmentering, der bremsede grænseoverskridende udvekslinger. En elektronisk signatur, der var gyldig i Frankrig, blev ikke nødvendigvis anerkendt i Tyskland eller Spanien.
Forordning (EU) nr. 910/2014, kaldet eIDAS (Electronic IDentification, Authentication and trust Services), blev vedtaget den 23. juli 2014 og trådte i anvendelse den 1. juli 2016. Som forordning (og ikke direktiv) gælder den direkte og ensartet i de 27 medlemsstater uden national gennemførelse.
eIDAS forfølger tre hovedformål: at skabe et digitalt indre marked i Europa takket være gensidig anerkendelse af elektroniske identiteter, at garantere retssikkerheden i grænseoverskridende elektroniske transaktioner og at etablere en tillidsramme for digitale tjenester via kvalificerede betroede tjenesteudbydere (QTSP — Qualified Trust Service Provider).