SaaS-aftale B2B – skabelon

Præsentation

SaaS-aftalen (Software-as-a-Service) regulerer forholdet mellem en leverandør, der stiller en softwareløsning til rådighed via internettet, og en erhvervsdrivende kunde, der abonnerer på adgang til løsningen mod løbende betaling. Dansk ret har ingen særlov om SaaS-aftaler; forholdet reguleres af den almindelige aftaleret (aftaleloven, lov nr. 781 af 26/08/1996) og almindelig obligationsret, i visse henseender suppleret analogt af købelovens principper om mangler ved en ydelse. Parterne har derfor vid frihed til selv at fastlægge aftalens indhold, hvilket gør en grundig, skriftlig aftale afgørende for at undgå tvivl om ansvar, tilgængelighed og datahåndtering. Tjenestens omfang: aftalen skal klart beskrive, hvilke funktioner og moduler af softwareløsningen kunden får adgang til, antallet af brugere/licenser, og eventuelle begrænsninger i brugen (f.eks. datavolumen, API-kald eller lagerplads). Licens: SaaS-aftalen giver typisk kunden en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig brugsret til løsningen for aftalens løbetid — der overdrages ingen ejendomsret til softwaren, kildekoden eller de underliggende immaterielle rettigheder, som forbliver leverandørens ejendom. Det bør udtrykkeligt fremgå, at brugsretten bortfalder ved aftalens ophør. Abonnement og betaling: prisen fastsættes typisk som et periodisk abonnementsgebyr (månedligt eller årligt), eventuelt kombineret med forbrugsafhængige elementer. Betalingsvilkår, herunder fakturering, forfaldsdato og eventuel regulering af prisen ved fornyelse, bør fremgå udtrykkeligt. Ved forsinket betaling kan leverandøren kræve morarenter i overensstemmelse med renteloven (lovbekendtgørelse nr. 459 af 13/05/2014). SLA og oppetid: en professionel SaaS-aftale bør indeholde en Service Level Agreement (SLA), der fastsætter et garanteret oppetidsniveau (typisk udtrykt i procent, f.eks. 99,5%), planlagte vedligeholdelsesvinduer, samt eventuelle kompensationsordninger (servicekreditter) ved manglende overholdelse af det garanterede niveau. Databehandling og GDPR: hvor kundens brug af løsningen indebærer, at leverandøren behandler personoplysninger på kundens vegne — f.eks. oplysninger om kundens medarbejdere, kunder eller andre registrerede — optræder leverandøren som databehandler, og kunden som dataansvarlig, jf. databeskyttelsesforordningen (GDPR, forordning (EU) 2016/679) og databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23/05/2018). I så fald er det et lovkrav efter GDPR artikel 28, at der indgås en selvstændig databehandleraftale, som blandt andet regulerer behandlingens formål og varighed, sikkerhedsforanstaltninger, brug af eventuelle underdatabehandlere, og bistand til den dataansvarlige ved besvarelse af registreredes rettigheder. SaaS-aftalen bør derfor henvise udtrykkeligt til, at en sådan databehandleraftale indgås som bilag til eller sideløbende med hovedaftalen. Ansvarsbegrænsning: det er almindelig praksis i SaaS-aftaler at begrænse leverandørens ansvar for indirekte tab (herunder driftstab og tabt fortjeneste) samt at fastsætte et beløbsmæssigt loft for det samlede erstatningsansvar, typisk relateret til det betalte abonnementsgebyr over en given periode. Sådanne ansvarsbegrænsninger skal dog holde sig inden for rammerne af aftalelovens § 36 om urimelige aftalevilkår. Opsigelse og data-udlevering ved ophør: aftalen bør fastsætte opsigelsesvarsel og -vilkår, samt hvad der sker med kundens data ved aftalens ophør — herunder kundens ret til at få udleveret egne data i et anvendeligt format inden for en rimelig frist, og leverandørens pligt til efterfølgende at slette dataene i overensstemmelse med databehandleraftalen. Hvornår bruges aftalen: ved ethvert abonnementssalg af en softwareløsning fra en leverandør til en erhvervskunde, hvor løsningen stilles til rådighed via internettet uden lokal installation hos kunden. Almindelige faldgruber: at undlade at regulere SLA og oppetidsgaranti konkret, at glemme henvisningen til en særskilt databehandleraftale når personoplysninger behandles, utilstrækkelig regulering af data-udlevering ved ophør, og ansvarsbegrænsninger der går videre end det, der er gyldigt efter aftalelovens § 36.

Oplysninger, der skal tilpasses

• Leverandørens navn/virksomhedsnavn

• Leverandørens CVR-nummer

• Kundens navn/virksomhedsnavn

• Kundens CVR-nummer

• Beskrivelse af tjenestens omfang

• Antal brugere/licenser

• Abonnementspris (DKK, ekskl. moms)

• Faktureringsinterval (fx månedligt/årligt)

• Garanteret oppetid i procent (SLA)

• Behandler leverandøren personoplysninger på kundens vegne?

• Ansvarsloft (DKK)

• Opsigelsesvarsel (i dage)

• Startdato for abonnementet

Tilpas din skabelon

Ofte stillede spørgsmål

Skal der altid indgås en databehandleraftale ved SaaS-abonnementer?

Kun hvis leverandøren behandler personoplysninger på kundens vegne som led i tjenesten. Er det tilfældet, er det et lovkrav efter GDPR artikel 28 at indgå en selvstændig databehandleraftale ved siden af selve SaaS-aftalen.

Hvad er en SLA, og hvorfor er den vigtig?

En Service Level Agreement fastsætter det garanterede oppetidsniveau for tjenesten samt eventuelle kompensationsordninger, hvis leverandøren ikke lever op til niveauet. Den giver kunden en konkret målestok for tjenestens pålidelighed.

Ejer kunden softwaren under en SaaS-aftale?

Nej. Kunden får som udgangspunkt kun en ikke-eksklusiv brugsret til tjenesten i aftalens løbetid. Ejendomsretten til softwaren og de underliggende immaterielle rettigheder forbliver hos leverandøren.

Kan leverandørens ansvar begrænses fuldstændigt i aftalen?

Nej, ansvarsbegrænsninger skal holde sig inden for rammerne af aftalelovens § 36 om urimelige aftalevilkår. Urimeligt vidtgående ansvarsfraskrivelser risikerer at blive tilsidesat af domstolene.

Hvad sker der med vores data, når vi opsiger et SaaS-abonnement?

Aftalen bør fastsætte, at kunden har ret til at få udleveret egne data i et anvendeligt format inden for en rimelig frist efter ophør, hvorefter leverandøren sletter dataene i overensstemmelse med den gældende databehandleraftale.