Gældsbrev – skabelon

Præsentation

Et gældsbrev (også kaldet et lånedokument) er det dokument, hvorved en långiver stiller et pengebeløb til rådighed for en låntager, som til gengæld forpligter sig til at tilbagebetale beløbet på nærmere aftalte vilkår. I modsætning til en erkendelse af gæld, der blot bekræfter en allerede bestående forpligtelse, er gældsbrevet selve det dokument, der stifter låneforholdet mellem parterne. Retsgrundlag: gældsbreve er specifikt reguleret i gældsbrevsloven, som sondrer mellem forskellige typer gældsbreve alt efter deres omsættelighed. Et simpelt gældsbrev (også kaldet et enkelt gældsbrev) er udstedt til en bestemt kreditor og kan som udgangspunkt kun overdrages med de indsigelser, som skyldneren kunne gøre gældende over for den oprindelige kreditor, jf. gældsbrevslovens § 27. Et negotiabelt gældsbrev — enten et ihændehavergældsbrev, der er udstedt til ihændehaveren, eller et ordregældsbrev, der er udstedt til en bestemt person eller dennes ordre — kan derimod overdrages med et stærkere værn for den godtroende erhverver, som efter omstændighederne kan opnå bedre ret end overdrageren (gældsbrevslovens §§ 14-19). For lån mellem privatpersoner er det næsten altid det simple gældsbrev, der er relevant, da negotiable gældsbreve typisk anvendes i mere formaliserede finansielle sammenhænge. Forskel til erkendelse af gæld: mens gældsbrevet selv stifter forpligtelsen på det tidspunkt, hvor beløbet stilles til rådighed, forudsætter en erkendelse af gæld, at der allerede består en forpligtelse — fx en tidligere mundtlig aftale, en ubetalt faktura eller et forskud — som parterne efterfølgende ønsker at dokumentere. Vælges det forkerte dokument, kan det svække bevisværdien eller skabe tvivl om, hvornår forpligtelsen faktisk opstod. Rente og morarente: parterne kan frit aftale en rente på lånebeløbet, som skal fremgå tydeligt af gældsbrevet. Betaler låntager ikke rettidigt, indtræder morarente i medfør af renteloven (lovbekendtgørelse om renter og andre forhold ved forsinket betaling), som fastsætter en referencerente (Nationalbankens officielle udlånsrente) tillagt et lovbestemt tillæg, medmindre parterne har aftalt en anden morarentesats. Tilbagebetaling og opsigelse: gældsbrevet bør fastsætte en klar tilbagebetalingsplan med angivelse af afdragenes størrelse og forfaldstidspunkter, samt eventuel adgang for långiver til at kræve hele restgælden forfalden til betaling før tid (acceleration), hvis låntager misligholder sine forpligtelser, fx ved manglende betaling af et afdrag. Hvornår bør det anvendes: ved ethvert lån mellem privatpersoner — familielån, lån mellem venner eller andre uformelle lånesituationer — hvor parterne ønsker at sikre klarhed om lånebeløb, rente og tilbagebetalingsvilkår fra begyndelsen, og dermed undgå fremtidige tvister om, hvorvidt der overhovedet var tale om et lån eller en gave. Almindelige fejl: at undlade at angive en rentesats, hvilket kan skabe tvivl om, hvorvidt lånet er rentefrit; at undlade en konkret tilbagebetalingsplan; og at forveksle gældsbrevet med en erkendelse af gæld, når der reelt er tale om et nyt lån og ikke en bekræftelse af en eksisterende forpligtelse.

Oplysninger, der skal tilpasses

• Långivers navn

• Långivers adresse

• Låntagers navn

• Låntagers adresse

• Lånebeløb (DKK)

• Rentesats (% pr. år, hvis relevant)

• Tilbagebetalingsplan/afdrag

• Forfaldstidspunkt for fuld tilbagebetaling

• Dato for udbetaling af lånet

• Dato for underskrift

Tilpas din skabelon

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på et gældsbrev og en erkendelse af gæld?

Gældsbrevet stifter selv låneforholdet på det tidspunkt, hvor beløbet udbetales, mens en erkendelse af gæld blot bekræfter en allerede bestående forpligtelse, fx en tidligere mundtlig aftale eller et ubetalt beløb.

Skal et gældsbrev mellem privatpersoner indeholde en rentesats?

Det er ikke et lovkrav, men det anbefales stærkt at angive tydeligt, om lånet er rentefrit eller forrentet, for at undgå tvivl mellem parterne. Uanset det aftalte indtræder morarente ved forsinket betaling efter renteloven.

Hvad er forskellen på et simpelt gældsbrev og et negotiabelt gældsbrev?

Et simpelt gældsbrev er udstedt til en bestemt kreditor og kan kun overdrages med de indsigelser, skyldneren kunne gøre gældende mod den oprindelige kreditor. Et negotiabelt gældsbrev (ihændehaver- eller ordregældsbrev) giver en godtroende erhverver et stærkere værn efter gældsbrevsloven.

Hvad sker der, hvis låntager ikke betaler et afdrag rettidigt?

Långiver kan kræve morarente af det forfaldne beløb efter renteloven, og hvis gældsbrevet indeholder en klausul om forfald før tid, kan Långiver kræve hele restgælden indfriet straks.

Er et gældsbrev gyldigt, hvis det ikke er underskrevet af begge parter?

Et gældsbrev bør altid underskrives af låntager, da det er låntagers underskrift, der dokumenterer erkendelsen af forpligtelsen. Det anbefales, at begge parter underskriver for at undgå tvivl om aftalens indhold.

Associerede skabeloner