Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på vores websted. Cookies, der er strengt nødvendige for servicens funktion, er altid aktive. Læs mere om vores cookiepolitik
Et gældsbrev (også kaldet et lånedokument) er det dokument, hvorved en långiver stiller et pengebeløb til rådighed for en låntager, som til gengæld forpligter sig til at tilbagebetale beløbet på nærmere aftalte vilkår. I modsætning til en erkendelse af gæld, der blot bekræfter en allerede bestående forpligtelse, er gældsbrevet selve det dokument, der stifter låneforholdet mellem parterne. Retsgrundlag: gældsbreve er specifikt reguleret i gældsbrevsloven, som sondrer mellem forskellige typer gældsbreve alt efter deres omsættelighed. Et simpelt gældsbrev (også kaldet et enkelt gældsbrev) er udstedt til en bestemt kreditor og kan som udgangspunkt kun overdrages med de indsigelser, som skyldneren kunne gøre gældende over for den oprindelige kreditor, jf. gældsbrevslovens § 27. Et negotiabelt gældsbrev — enten et ihændehavergældsbrev, der er udstedt til ihændehaveren, eller et ordregældsbrev, der er udstedt til en bestemt person eller dennes ordre — kan derimod overdrages med et stærkere værn for den godtroende erhverver, som efter omstændighederne kan opnå bedre ret end overdrageren (gældsbrevslovens §§ 14-19). For lån mellem privatpersoner er det næsten altid det simple gældsbrev, der er relevant, da negotiable gældsbreve typisk anvendes i mere formaliserede finansielle sammenhænge. Forskel til erkendelse af gæld: mens gældsbrevet selv stifter forpligtelsen på det tidspunkt, hvor beløbet stilles til rådighed, forudsætter en erkendelse af gæld, at der allerede består en forpligtelse — fx en tidligere mundtlig aftale, en ubetalt faktura eller et forskud — som parterne efterfølgende ønsker at dokumentere. Vælges det forkerte dokument, kan det svække bevisværdien eller skabe tvivl om, hvornår forpligtelsen faktisk opstod. Rente og morarente: parterne kan frit aftale en rente på lånebeløbet, som skal fremgå tydeligt af gældsbrevet. Betaler låntager ikke rettidigt, indtræder morarente i medfør af renteloven (lovbekendtgørelse om renter og andre forhold ved forsinket betaling), som fastsætter en referencerente (Nationalbankens officielle udlånsrente) tillagt et lovbestemt tillæg, medmindre parterne har aftalt en anden morarentesats. Tilbagebetaling og opsigelse: gældsbrevet bør fastsætte en klar tilbagebetalingsplan med angivelse af afdragenes størrelse og forfaldstidspunkter, samt eventuel adgang for långiver til at kræve hele restgælden forfalden til betaling før tid (acceleration), hvis låntager misligholder sine forpligtelser, fx ved manglende betaling af et afdrag. Hvornår bør det anvendes: ved ethvert lån mellem privatpersoner — familielån, lån mellem venner eller andre uformelle lånesituationer — hvor parterne ønsker at sikre klarhed om lånebeløb, rente og tilbagebetalingsvilkår fra begyndelsen, og dermed undgå fremtidige tvister om, hvorvidt der overhovedet var tale om et lån eller en gave. Almindelige fejl: at undlade at angive en rentesats, hvilket kan skabe tvivl om, hvorvidt lånet er rentefrit; at undlade en konkret tilbagebetalingsplan; og at forveksle gældsbrevet med en erkendelse af gæld, når der reelt er tale om et nyt lån og ikke en bekræftelse af en eksisterende forpligtelse.
Långivers navn
Långivers adresse
Låntagers navn
Låntagers adresse
Lånebeløb (DKK)
Rentesats (% pr. år, hvis relevant)
Tilbagebetalingsplan/afdrag
Forfaldstidspunkt for fuld tilbagebetaling
Dato for udbetaling af lånet
Dato for underskrift