Fortrolighedsaftale (gensidig NDA) – skabelon

Præsentation

En fortrolighedsaftale (Non-Disclosure Agreement, NDA) regulerer parternes forpligtelse til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de udveksler i forbindelse med forhandlinger, et samarbejde eller en anden forretningsmæssig relation. Den gensidige model finder anvendelse, hvor begge parter forventes at videregive fortrolige oplysninger til hinanden, f.eks. ved indledende drøftelser om en virksomhedstransaktion, et joint venture eller et teknisk samarbejde. Retsgrundlag: aftalens gyldighed og fortolkning følger de almindelige regler i aftaleloven (lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område), som fastlægger rammerne for indgåelse, bortfald og ugyldighed af aftaler, herunder § 36 om urimelige aftalevilkår, der kan sætte grænser for særligt vidtgående fortrolighedsforpligtelser eller urimeligt lange varigheder. Ud over det kontraktuelle grundlag nyder egentlige forretningshemmeligheder en selvstændig lovbeskyttelse efter lov om forretningshemmeligheder, der implementerer EU's direktiv om beskyttelse af knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (direktiv 2016/943). Loven giver indehaveren af en forretningshemmelighed adgang til retsmidler som forbud, tilbagekaldelse og erstatning, uanset om der foreligger en kontraktuel aftale om fortrolighed. Parter: to parter, der begge kan modtage og videregive fortrolige oplysninger under aftalen ("den videregivende part" og "den modtagende part" i hver retning), typisk to virksomheder under forhandling om et fremtidigt samarbejde. Definition af fortrolige oplysninger: aftalen bør definere fortrolige oplysninger bredt, men præcist — f.eks. al teknisk, kommerciel, finansiel eller strategisk information, uanset form (skriftlig, mundtlig, elektronisk), som den videregivende part betegner som fortrolig, eller som efter sin art med rimelighed må anses for fortrolig. Formål: fortrolighedsaftalen bør angive det specifikke formål, hvortil oplysningerne må anvendes (f.eks. evaluering af et muligt samarbejde), så den modtagende part ikke kan anvende oplysningerne til andre formål, herunder konkurrerende aktiviteter. Varighed: aftalen bør fastsætte, hvor længe fortrolighedsforpligtelsen gælder, herunder om den består efter aftalens eller samarbejdets ophør (efterfølgende fortrolighedspligt). Det er almindeligt at aftale en efterfølgende periode på 2-5 år, mens forretningshemmeligheder i medfør af lov om forretningshemmeligheder nyder beskyttelse, så længe oplysningen faktisk har karakter af en hemmelighed, uanset den kontraktuelle varighed. Undtagelser: aftalen bør indeholde sædvanlige undtagelser fra fortrolighedspligten, herunder oplysninger, der allerede var offentligt tilgængelige, oplysninger parten allerede lovligt besad forud for videregivelsen, oplysninger udviklet selvstændigt af den modtagende part uden brug af de fortrolige oplysninger, og oplysninger, der skal videregives i medfør af lov eller myndighedskrav. Sanktioner ved misligholdelse: aftalen bør regulere konsekvenserne af brud på fortrolighedsforpligtelsen, herunder adgang til erstatning for det lidte tab samt eventuelt en aftalt konventionalbod. Uafhængigt af aftalen kan en krænkelse af en egentlig forretningshemmelighed sanktioneres efter lov om forretningshemmeligheder med forbud, tilbagekaldelse af produkter og erstatning. Anvendelse: modellen anvendes, når to virksomheder indleder forhandlinger eller et samarbejde, der forudsætter gensidig udveksling af fortrolige oplysninger, og ønsker en klar og afbalanceret kontraktuel beskyttelse heraf forud for eller sideløbende med de indledende drøftelser. Hyppige fejl: at definere fortrolige oplysninger for bredt eller for snævert, at undlade at fastsætte en efterfølgende fortrolighedsperiode, og at glemme de sædvanlige undtagelser, hvilket kan gøre aftalen urimeligt byrdefuld og udsætte den for tilsidesættelse efter aftalelovens § 36.

Oplysninger, der skal tilpasses

• Part A's navn eller firmanavn

• Part A's CVR-nummer

• Part A's adresse

• Part B's navn eller firmanavn

• Part B's CVR-nummer

• Part B's adresse

• Formålet med udvekslingen af oplysninger

• Aftalens varighed (antal år)

• Efterfølgende fortrolighedsperiode efter ophør (antal år)

• Aftalt konventionalbod ved misligholdelse (DKK)

• Aftalens ikrafttrædelsesdato

Tilpas din skabelon

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en gensidig og en ensidig fortrolighedsaftale?

I en gensidig fortrolighedsaftale forpligter begge parter sig til at hemmeligholde hinandens oplysninger, mens en ensidig aftale kun pålægger den ene part en fortrolighedsforpligtelse. Den gensidige model anvendes typisk, hvor begge parter forventes at udveksle fortrolige oplysninger, f.eks. ved forhandlinger om et samarbejde.

Hvor længe gælder fortrolighedsforpligtelsen efter aftalens ophør?

Det aftales frit mellem parterne, men det er almindeligt at fastsætte en efterfølgende fortrolighedsperiode på 2-5 år efter aftalens ophør. Egentlige forretningshemmeligheder nyder derudover beskyttelse efter lov om forretningshemmeligheder, så længe oplysningen faktisk forbliver hemmelig.

Beskytter en fortrolighedsaftale automatisk mine forretningshemmeligheder?

En fortrolighedsaftale giver et kontraktuelt grundlag for at kræve erstatning ved brud. Herudover nyder egentlige forretningshemmeligheder en selvstændig lovbeskyttelse efter lov om forretningshemmeligheder, uanset om der foreligger en skriftlig aftale.

Hvilke oplysninger er typisk undtaget fra fortrolighedspligten?

Sædvanlige undtagelser omfatter oplysninger, der allerede var offentligt tilgængelige, oplysninger modtageren allerede lovligt besad, oplysninger udviklet selvstændigt uden brug af de fortrolige oplysninger, samt oplysninger der skal videregives i medfør af lov eller myndighedskrav.

Kan man aftale en konventionalbod ved brud på en fortrolighedsaftale?

Ja, parterne kan frit aftale en konventionalbod, der forfalder ved overtrædelse af fortrolighedsforpligtelsen, uden at parten skal godtgøre det konkrete tab. Boden skal dog være rimelig for ikke at blive tilsidesat efter aftalelovens § 36.