Underentrepriseaftale – skabelon

Præsentation

Underentrepriseaftalen regulerer forholdet mellem en hovedentreprenør og en underentreprenør, som denne antager til at udføre en del af det arbejde, hovedentreprenøren har påtaget sig over for bygherren. Dansk ret har ingen samlet lovregulering af entrepriseforhold; området reguleres i praksis gennem branchens standardvilkår — navnlig AB 18 (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, 2018) ved fag- og hovedentrepriser og ABT 18 (Almindelige Betingelser for Totalentreprise, 2018) ved totalentrepriser — suppleret af aftalelovens almindelige regler (lov nr. 781 af 26/08/1996) og almindelig obligationsret. AB 18/ABT 18 gælder ikke automatisk, men skal udtrykkeligt vedtages af parterne i den konkrete aftale; det er dog fast praksis i branchen at lade underentreprisen følge samme vilkår som hovedentreprisen (det såkaldte back-to-back-princip), så hovedentreprenøren ikke pådrager sig en videre risiko over for bygherren, end vedkommende kan overføre til underentreprenøren. Parter: hovedentreprenøren (som har indgået hovedentreprisekontrakten med bygherren) og underentreprenøren (som udfører en afgrænset del af arbejdet for hovedentreprenørens regning). Det bør udtrykkeligt fremgå, at der ikke opstår noget direkte kontraktforhold mellem underentreprenøren og bygherren, medmindre andet særskilt aftales. Arbejdets omfang: aftalen skal præcist afgrænse, hvilken del af det samlede bygge- eller anlægsarbejde underentreprenøren skal udføre, herunder eventuelle udførelseskrav, materialevalg og gældende tekniske specifikationer, typisk med henvisning til hovedentreprisens udbudsmateriale og tegninger. Tidsplan og forsinkelse: aftalen bør fastsætte en bindende tidsplan for underentreprenørens arbejde, tilpasset hovedentreprisens samlede tidsplan. Ved forsinkelse, som underentreprenøren er ansvarlig for, kan der aftales dagbod (konventionalbod pr. arbejdsdags forsinkelse) svarende til den model, der kendes fra AB 18 § 25, hvor bodens størrelse typisk fastsættes som en procentdel af entreprisesummen pr. dag, med et loft for den samlede bod. Betaling: betaling sker typisk a conto på grundlag af det udførte arbejdes værdi, med løbende acontobegæringer i overensstemmelse med AB 18 § 21, og med tilbageholdelse af en del af vederlaget indtil mangler er udbedret. Betalingsfrister og eventuelle morarenter reguleres af renteloven (lovbekendtgørelse nr. 459 af 13/05/2014). Mangler og mangelsansvar: underentreprenøren hæfter for mangler ved det udførte arbejde efter principperne i AB 18 kap. E, herunder retten og pligten til at afhjælpe mangler inden for en rimelig frist, samt reglerne om 1-års- og 5-årseftersyn, der fastlægger tidsrammerne for at gøre mangelskrav gældende. Sikkerhedsstillelse: det er almindeligt, at underentreprenøren stiller sikkerhed (entreprenørens sikkerhedsstillelse) svarende til en procentdel af entreprisesummen til dækning af eventuelle krav under udførelsen og i mangelsperioden, som det kendes fra AB 18 § 9. Ansvar og forsikring: underentreprenøren er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for skader forvoldt i forbindelse med arbejdets udførelse, og bør i den forbindelse dokumentere gyldig erhvervs- og ansvarsforsikring, herunder eventuel bygningsskadeforsikring hvor det er relevant. Hvornår bruges aftalen: ved enhver situation, hvor en hovedentreprenør ønsker at lade en del af det arbejde, denne har påtaget sig over for en bygherre, udføre af en anden virksomhed som underentreprenør — f.eks. tømrer-, el-, VVS- eller jordarbejde inden for et større byggeprojekt. Almindelige faldgruber: at undlade at henvise udtrykkeligt til AB 18/ABT 18 og dermed skabe usikkerhed om, hvilke vilkår der gælder, at glemme back-to-back-princippet så hovedentreprenøren ender med et videre ansvar over for bygherren end over for underentreprenøren, utilstrækkelig regulering af dagbod og forsinkelse, og manglende afklaring af sikkerhedsstillelsens størrelse og frigivelsestidspunkt.